Få et 100 % uforpligtende tilbud i dag. 51 90 20 91

Værd at vide om maling af loft

Loftmaling kan være fysisk anstrengende at udføre og kræve præcision og det rette malerudstyr, hvis du ønsker et flot og holdbart resultat. Her er, hvad du skal være opmærksom på, ved maling af loft i hjemmet og ved maling af loft uden striber. Læs om maling af loft til kip, med stuk og i vådrum.

Klargøring og forarbejde

Sørg for afdækning af rummet, så møbler og inventar ikke får malerstænk. Har du både loft og vægge, der skal males, så skal loftet males først. Vælg en god kvalitetsmaling og brug en mat maling til loftmaling, hvis der er vindueslys i rummet, så lyset ikke giver genskin i loftet.

Vær opmærksom på kalk

Har du en københavnerlejlighed eller ældrebolig? Så vil der ofte være kalk eller kridt på loftet. Du bør derfor kontakte en professionel maler, da det kan være vanskeligt at håndtere uden en fagmand og opnå et tilfredsstillende resultat på egen hånd.

Få et gratis og uforpligtende tilbud

  • icon

    Udvendigt malerarbejde af højeste kvalitet

  • icon

    Tilbud samme dag på 9 ud af 10 opgaver

  • icon

    Bedst bedømte maler på Trustpilot

Få gratis tilbud nu

Sådan tester du, om der er kalk på loftet

Man kan selv teste med sin finger ved at skrabe maling af på loftet: Hvis fingeren bliver hvid, er der kalk på loftet. Så kan det være nødvendigt at rense, spartle og slibe loftet.

Sådan kommer kalkmaling af:
Først skal man vaske al kalken af, dernæst skal man grunde, og så er man klar. Sidder kalken løs, ses det som afskalninger, og så falder klumperne af og ned på rullen, hvis man forsøger at male. Al maling og kalk skal derfor skrabes af og dernæst skal der fuldspartles og slibes. Hvis man vælger kun at pletreparere og ikke fjerner al kalken, så vil problemerne vende tilbage efter et par år, da malingen vil falde af, og arbejdet vil dermed være spildt.

Loft med lysindfald viser alle fejl

Har rummet, der skal males, lofter med lysindfald og sidelys? Så er det vigtigt, at arbejdet udføres helt perfekt, da alle malerfejl ellers vil fremgå tydeligt. Sørg derfor for at ’beskære’ kanterne på loftet præcist med penslen, inden du bruger malerrullen. Mal ovenpå den våde maling og hav tilstrækkeligt maling på rullen, så malingen dækker og bliver ensartet.

Alt kan ses i sidelys:

  • Rullespor

  • Penselspor

  • Klatter

  • Uskarpe kanter

  • ’Helligdage’ (dårlig dækning)

Maling af loft med gipsplader

Har du gipslofter, der skal males, så er en præcis og grundig spartling og korrekt montering af filt vigtig for det færdige resultat inden maling af loft gipsplader. Her kan det være en fordel at kontakte en uddannet maler, som er vant til at spartle og foretage effektive udbedringer forud for malerarbejdet.

Få et gratis og uforpligtende tilbud

  • icon

    Udvendigt malerarbejde af højeste kvalitet

  • icon

    Tilbud samme dag på 9 ud af 10 opgaver

  • icon

    Bedst bedømte maler på Trustpilot

Få gratis tilbud nu

Maling af loft i vådrum

Et vådrum er mere udsat for fugt og vand end de øvrige rum. Derfor har loftet brug for ekstra beskyttelse, så der ikke opstår mug og skimmel i rummet. Skal du male loftet i et vådrum, hvor loftet er udsat for fugt, fx i køkkenet eller badeværelset, så kræver det en vådrumsmaling med højglans, som er slidstærk og har en vandafvisende virkning, der indeholder svampedræber.

Maling af loft til kip eller loft med stuk

Er der tale om en bolig med særlige udformninger som kip eller stuk i loftet? I nyere bebyggelser er det moderne med kip, som giver et flot visuelt udtryk og en god akustik. I ældre bebyggelser kan gamle gipsstuk i loftet kræve særlig håndtering og ekstra grundighed (se afsnit med gipslofter). Det kan en professionel maler hjælpe med, så du får et flot resultat.

Kontakt os for hjælp til loftmaling

Hos Malerfirmaet Lykkebo har vi stor ekspertise inden for loftmaling i hjemmet. Vi sikrer dig et flot og holdbart resultat til tiden. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores loftmaling, ønsker en maling af loft pris eller et uforpligtende tilbud på din maleropgave.

Kåret som ’Årets Maler’

Malerfirmaet Lykkebo er vinder af brancheprisen ’Årets Maler’ og har været nomineret til prisen 5 gange i træk. Vi lægger stor vægt på at tilbyde kvalitetshåndværk og at have en høj kundetilfredshed. Vi passer på miljøet og har fokus på sundhed og et godt indeklima og anvender derfor svanemærkede kvalitetsprodukter.

Malerfirmaet Lykkebo er medlem af Danske Malermestres Garantiordning, som er din garanti for korrekt udført malerarbejde.